Af journalist Poul Breil-Hansen, pbh@merkur-kommunikation.dk
Et hold forskere fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet satte sig for at tage temperaturen på supply chain management-praksis i danske virksomheder. Det overordnede resultat af undersøgelsen er, at 61,3 procent af de adspurgte danske virksomheder anser SCM som vigtigt for konkurrenceevnen, men at den erkendelse generelt ikke får praktiske konsekvenser, når der skal udarbejdes strategier, tildeles ressourcer eller tildeles pladser i direktionen. Konklusionen på undersøgelsen er, at SCM-praksis ikke matcher den betydning, virksomhederne tildeler SCM.
SCM-strategi spiller en birolle
65,3 procent svarer, at de ikke har nogen nedfældet SCM-strategi, 28 procent svarer, at virksomhederne har en SCM-strategi, mens 6,1 procent ikke ved det. På spørgsmålet om i hvilken grad supply chain management er integreret i virksomhedens overordnede strategi, tegner der sig et billede af, at SCM ikke spiller en stor rolle i den overordnede forretningsstrategi for flertallet af virksomhederne. Knap 46 procent er af den opfattelse, at virksomhedernes SCM-område i høj grad eller i højere grad er integreret i virksomhedens overordnede strategi. Godt 10 procent svarer i nogen grad. De resterende 44 procent mener, at virksomhedens SCM-område i lavere eller i lav grad er integreret i virksomhedens overordnede strategi.
Halvdelen af SCM i topledelsen
53,1 procent svarer, at supply chain management er repræsenteret i topledelsen, 28,6 procent har ikke supply chain management repræsenteret i topledelsen, mens 18,4 procent svarer, at de ikke ved det.
Få ressourcer til SCM
Forskerholdet har undersøgt, hvor mange ressourcer virksomhederne anvender på fem områder: Produkter, marked, supply chain, organisation og systemer. Den største gennemsnitlige ressourceanvendelse har været brugt på markedsudvikling (35,1 procent) efterfulgt af produktudvikling med et gennemsnit på 26,4 procent. Den tredjestørste udviklingsindsats ligger i systemudvikling (18,8 procent). Derefter følger supply chain-udvikling med et gennemsnit på 13,3 procent og organisationsudvikling med et snit på 13,0 procent, se figur 1.
| Område |
Fordeling af ressourcer i procent (%) |
| Systemudvikling |
18,9 |
| Organisationsudvikling |
13,0 |
| Supply chain-udvikling |
13,3 |
| Markedsudvikling |
35,1 |
| Produktudvikling |
26,4 |
Forskere er overraskede
Forskerholdet bag undersøgelsen er overraskede over, hvilken prioritering danske virksomheder i praksis tildeler SCM: "Resultatet er overraskende set i lyset af, at to tredjedele af respondenterne har svaret, at det er topledelsens opfattelse, at SCM i "høj eller højere grad" bidrager til virksomhedens konkurrencekraft. Dette er også tydeliggjort i virksomhedernes besvarelse af, i hvor høj grad de anvender deres ressourcer på de fem forskellige områder produkter, markeder, systemer, organisation og supply chain, hvor supply chain placerer sig på fjerdepladsen med 13,3 procent. Dette kan ses som et problem, såfremt den megen ressourceanvendelse på udvikling af markeder og produkter spildes på grund af ineffektive supply chain designs."
Lageroprydning topper som SCM-tiltag
Når respondenterne skal svare på, hvilke supply chain-udviklinger virksomhederne har gennemført er "lageroprydning" (32 besvarelser) en klar topscorer, se figur 2. Dernæst følger opgaver med indkøb (22), reduktion af gennemløbstid (22), outsourcing (16), lagerkonsolidering (15) og lead-time-reduktion (14).
Forskerne bag undersøgelsen er også på dette felt lettere overraskede: "Det er bemærkelsesværdigt så lidt fokus, virksomhederne har på udviklingstiltag inden for procesorganisering, time-to-market, postponement og partnerskaber inden for de seneste år".
| Gennemførte udviklinger inden for supply chain inden for de seneste tre år |
Antal besvarelser |
| Andre |
8 |
| Opbygning af tværfaglige supply chain-funktioner |
9 |
| Supply chain-kompetenceudvikling |
12 |
| Procesorganisering i supply chain |
7 |
| Partnerskaber |
5 |
| Konsolidering af leverandørbasen |
9 |
| Lead time-reduktion |
14 |
| Indkøb |
22 |
| Reduceret Time-to-market |
6 |
| Indførsel af Postponement |
3 |
| Leverandørstyret lager |
7 |
| Outsourcing |
16 |
| Indførsel af planlægningskoncept |
11 |
| Reduktion af gennemløbstid |
22 |
| Sporbarhedsteknologi |
9 |
| Oprydning på lagre |
32 |
| Lagerkonsolidering |
15 |
Fakta om Time-to-market
Time-to-market-processen handler om at reducere det samlede tids- og omkostningsforbrug fra idé til lancering af et nyt produkt over udvikling, indkøring i produktion (enten egenproduktion eller hos underleverandør), opskalering af produktion og lancering på markeder. Målet er at levere produkter af høj kvalitet på den rette tid, at kunne reagere på ændringer i markedet, at holde produkt- og lageromkostninger nede på et konkurrencemæssigt niveau, at foretage produktforbedringer uden at skulle kassere lager, at introducere nye produkter hurtigt og konstant at søge efter nye råvarer, leverandører, alternative dele, kortere lead-times og lavere priser (kilde: Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet).
Fakta om Postponement
Postponement handler om at udskyde færdiggørelsen af en aktivitet eller proces til det senest mulige tidspunkt. Grundlæggende kan der arbejdes med fem former for postponement: 1) produktion, 2) montage, 3) etikettering, 4) pakning og 5) tid/logistik. Drivkræfter bag postponement-strategier er blandt andet stigende vanskelighed ved at forecaste efterspørgsel, stigende efterspørgsel efter kundetilpassede produkter, stigende produktionsomkostninger, stigende konkurrence, stigende distributionsomkostninger og stigende F&U-omkostninger (kilde: Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet).
Fakta om undersøgelsen
Forskerholdet understreger, at antallet af besvarelser (49) er begrænset, og at undersøgelsen derfor ikke giver basis for statistiske generaliseringer, men at undersøgelsen kan ses som et bud på nogle retninger omkring dansk SCM-praksis. Undersøgelsen er gennemført i 2009 af: - Anne Pedersen, videnskabelig assistent
- Jan Stentoft Arlbjørn, professor, ph.d.
- Henning de Haas, post.doc., ph.d.
- Anders Haug, adjunkt, ph.d.
- Frederik Zachariassen, ph.d.-studerende
Alle forskerne er tilknyttet Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet. White paper med den komplette analyse kan hentes på www.sdu.dk/ier under forskning og forskningspublikationer.