Arbejder du med salg, tilbringer du sandsynligvis adskillige dage om ugen væk fra kontoret. Din mulighed for adgang til informationer er samtidig afgørende for din jobudførelse. Den mobile medarbejder er defineret ved at tilbringe mere end 20 procent af tiden ude i marken. Denne gruppe vokser hastigt og vil Ifølge IDC passere 1,2 milliarder mennesker eller 1/3 af verdens arbejdsbefolkning i 2013.
Salgseffektivitet og kunderespons driver investeringer i mobile apps
Mobilitet er relevant for alle hjørner af virksomheden, men mobile medarbejdere (46 procent) og opsøgende salgskonsulenter er ifølge en undersøgelse foretaget af Yankee Group den største gruppe af brugere af mobile løsninger, se figur 1.
"Potentialet for at mobilisere sælgerstaben er kæmpestort, men det er afgørende, at man ser grundigt på forretningsplanen og dernæst vælger de mobile apps, der vil skabe den højeste ROI", fortæller salgschef Henrik Nielsen fra ConsafeMobility og tilføjer: "De fleste organisationer forventer en positiv ROI på 18 måneder eller mindre"
Figur 1
Customer relationship management (CRM) og sales force automation (SFA) vil ifølge Yankee Group være blandt de mest efterspurgte mobile applikationer i de næste 24 måneder, se figur 3. Den samme rapport viser også, at investeringer i mobile apps primært er drevet af behovet for at forbedre kunderespons, medarbejdereffektivitet og driftsmæssig effektivitet, se figur 2.
Figur 2
Figur 3
"Mobilitet handlede tidligere først og fremmest om medarbejdere med fysisk-praktiske arbejdsopgaver. Nu ser vi et skift mod informations- og vidensmedarbejdere såsom forretningsledere, salgschefer og salgskonsulenter", forklarer Henrik Nielsen og supplerer: "Mange virksomheder undersøger nu, hvordan de i stedet for at implementere applikationer på industrielle Windows Mobile enheder kan drage nytte af medarbejderne og ledernes eksisterende smarttelefoner og tavle-pc’er."
Styrk jeres salg i marken
"Det er ikke effektivt eller nemt at opnå adgang til nødvendige informationer via en bærbar, når man er på rejse, og mange virksomheder anvender stadig papirbaserede processer", forklarer Henrik Nielsen og tilføjer: "Når sælgere er på farten, bliver administrative opgaver ofte udsat til sidst på dagen. Det skaber dårlig gennemsigtighed i ordrestatus, lagerstatus og kundetemaer."
Smarttelefoner og tavle-pc’er forlænger CRM og andre virksomhedssystemers rækkevidde, og de gør den mobile medarbejder i stand til at udføre administrative opgaver i de naturlige pauser, der opstår i dagens arbejde på farten. Salgskonsulenter og –ledere kan opdatere CRM-systemet, placere og spore ordrer, overvåge lagerstatus og overføre udgifts- og rejserapporter, mens de fx venter i en lufthavn eller har ventetid mellem to møder. Dette øger produktiviteten betydeligt og reducerer de administrative byrder, så der bliver mere tid til det direkte møde med kunderne.
Realtidsadgang til informationer om ordrehistorik, forsendelses- og betalingsstatus samt servicehistorik gør salgskonsulenter i stand til at agere mere proaktivt og løse problemer, før de bliver synlige for kunderne.
Salgskonsulenter kan fx anvende en tavle-pc under et kundemøde til at gennemsøge produktkataloger med fuld adgang til prislister og rabatordninger. Kunder kan gennemlæse og underskrive kontrakter direkte på skærmen, og det er endda muligt at acceptere kredit- og betalingskort. Fakturaer kan blive udført og sendt per epost til kunden på stedet, hvilket forbedrer likviditeten betydeligt samtidig med, at det reducere administrationen. Hvis kunden rapporterer om et problem, kan sælgeren aktivere en serviceordre direkte via den mobile enhed.
"Med al information lige ved hånden kan sælgeren indgå aftaler hurtigere, og virksomheder kan reagere hurtigere på kunderespons", forklarer Henrik Nielsen: "Salgskonsulenter kan hurtigt gøre ledelsen opmærksom på særlige udfordringer eller behov for støtte til specifikke produkter. Problemer, der før tog dage at løse, kan nu løses på minutter eller timer."
På ledelsesniveauet drager salgschefer og andre ledere fordel af den øgede gennemsigtighed i salgsaktiviteter samt lettere adgang til produktivitets- og lønsomhedsmåltal direkte fra deres smarttelefon eller tavle-pc. Det gør dem i stand til at reagere hurtigere og mere intelligent på afvigelser, som kan bidrage til at styrke kundetilfredshed og lønsomhed.
Salgschefer kan modtage og distribuere salgsemner og –muligheder samt overvåge de enkelte salgsteams’ status fra stort set hvor som helst. Administrative opgaver såsom udgifts- og rejserapporter kan tjekkes og godkendes uden behov for at starte den bærbare pc op, og samarbejde mellem teammedlemmer får betydeligt bedre vilkår.
Mobilitetens udfordringer
Når virksomheder tager hul på at mobilisere CRM-systemet og andre af virksomhedens systemer, er det afgørende, at virksomheden samarbejder med en partner, der forstår de særlige vilkår og konsekvenser for mobile applikationer.
"Mobile apps skal være intuitive og tilpasset til den mindre skærmstørrelse", forklarer Henrik Nielsen: "Virksomheder har behov for at analysere hvillen information og hvilke apps, der er vigtigst at få adgang til fra marken. Det er vigtigt at sikre sig, at brugergrænsefalden minimere mængden af navigation og klik."
Efterhånden som flere og flere medarbejdere anvender deres personlige smarttelefoner og tavle-pc’er til at opnå adgang til virksomhedens systemer til arbejdsrelaterede opgaver, bliver it-afdelingerne udfordret med hensyn til, hvordan de sikrer både sikkerhed samt styring og levering af applikationer til de mobile enheder på mange forskellige platforme. En anden udfordring er, hvordan man adskiller forretningsinformation fra personlig information på enheden.
ConsafeMobility har indgået samarbejde med Antenna om brug af Antennas mobile platform. Platformen forlænger CRM-systemet og andre systemer helt ud til salgsmedarbejdernes fingerspidser og gør systemerne tilgængelige fra enhver type mobil enhed. Platformen gør det ligeledes nemmere at integrere med andre virksomhedssystemer eller andre tredjeparts datakilder.
ConsafeMobility leverer den samlede mobile løsning, der inkluderer hardware, applikationer, systemintegration med CRM og andre systemer, service samt support.
"I modsætning til de fleste af vores konkurrenter understøtter ConsafeMobility ikke kun Windows Mobile Platform, men giver fleksibiliteten også at kunne understøtte applikationer på platforme som iOS, Android og BlackBerry. Vores løsning gør jer også i stand til at adskille virksomhedsapplikationer fra personlige information på den mobile enhed, hvilket er kritisk set ud fra et datasikkerhedssynspunkt", fortæller Henrik Nielsen.
Kilder:
-
The IDC Study, Worldwide Mobile Worker Population 2009-2013
-
The Mobility Outlook 2011 af Mobile Enterprise Magazine og Yankee Group
-
2010 Enterprise Mobility IT Decision Maker af Yankee Group
-
Transforming Infrastructure and Transforming Applications Survey af Yankee Group
-
Diagrams from Mobile Enterprise Magazine The Mobility Outlook 2011