Logistikspecialist og softwarespecialist går sammen om at rulle stærk platform til mobile it-løsninger ud i hele Europa.
Antenna Software hjælper virksomheder med at udvikle, styre og publicere mobile apps samt hjemmesider, der skaber forretningsresultater. Consafe Logistics har mange års erfaring med løsninger til logistik og lagerstyring for kunder som Nestle, Carlsberg og Unilever. Consafe Logistics’ forretningsdivision ConsafeMobility er specialiseret i mobile it-løsninger. De to parter har netop indgået en strategisk partnerskabsaftale om gradvist at overføre ConsafeMobilitys kundeløsninger til Antennas AMP platform.
Platformen vil gøre ConsafeMobility i stand at udvikle, udrulle og styre mobile applikationer på vegne af sine mange virksomhedskunder. AMP platformen er meget skalerbar samt alsidig og understøtter en bred vifte af operativsystemer som Android, BlackBerry, iPhone og Windows 7 til både telefoner og tavle-PC’er. Platformen vil også give ConsafeMobility et stærkt udgangspunkt for at gå ind på nye markeder og geografiske områder.
AMP gør det let at bygge apps centralt og hurtigt installere dem decentralt på mobile enheder på tværs af diverse operativsystemer. Det skaber en hurtigere time-to-market for ConsafeMobility og ConsafeMobilitys kunder. AMP gør det også muligt at integrere apps med alle typer back-end systemer. Det er ConsafeMobilitys plan gradvis at føre eksisterende kunder over på den nye platform og samtidig bruge platformen til at styrke virksomhedens europæiske ekspansion.
Partnerskabet vil styrke ConsafeMobilitys service over for sine kunder. AMP platformen tilfører ConsafeMobility flere muligheder for at dække virksomheders behov for at forbedre produktivitet og kundeservice ved at mobilisere medarbejderstaben. Når virksomheder automatiserer og forlænger forretningsprocesserne, gør det virksomhederne i stand til at reagere hurtigere og mere præcist på kundebehov.
Mikael Holmqvist, ConsafeMobilitys Business Area Director, siger: "Det mobile logistikfelt bliver mere og mere konkurrencepræget, og vi betragter investeringen i AMP som en styrkelse af vores portefølje og vores tilbud til markedet, der vil fremtidssikre vores forretning. AMP gør os i stand til at styre vores kunders apps i et sikkert og pålideligt miljø, der på fleksibel vis kan matche vores kunders behov. Vi er meget begejstrede for de muligheder AMP åbner op for for både vores eksisterende kunder og for nye kunder, der ønsker at løfte forretningen med mobile it-løsninger."
Administrerende direktør for Consafe Logistics Group Ulf Jansson supplerer: "Som et trin 2 ser vi også store muligheder for at anvende Antennas AMP til mobile applikationer inden for andre forretningsområder i Consafe Logistics."
Executive Vice President og General Manager, EMEA Mark Watson fra Antenna Software kommenterer: "Mange virksomheder ønsker at udvikle apps inhouse, fordi de ønsker at sikre sig fuld kontrol over forretningen. AMP kan via ConsafeMobility bibringe virksomhederne den samme grad af sikkerhed og kontrol samtidig med, at virksomhederne sparer både finansielle og tekniske ressourcer til at udvikle og vedligeholde deres egne mobile løsninger og opnår en langt højere udviklingshastighed. I fællesskab kan Antenna og ConsafeMobility rådgive virksomheder om, hvordan de bedst udnytter det enorme potentiale, mobilitet repræsenterer".
Om Antenna
Antenna leverer en komplet løsning, hvor virksomheder kan designe, publicere og styre mobile hjemmesider samt apps på tværs af alle internetforbundne apparater såsom smartphones, tavle-PC’er feature phones og IP TV. Antenna er den eneste leverandør, der kan tilbyde hele spektret af mobile oplevelser fra effektfulde apps, der gør medarbejdere i stand til at arbejde mere effektivt til mobiloptimerede hjemmesider, der gør det nemmere for kunderne at handle deres favoritmærker. Antennas mobile cloud får alle de svære ting som sikkerhed, integration, ydelse, skalerbarhed og styring til at se nemme ud (selvom det langt fra er tilfældet). Det er årsagen til, at førende Global 1000 anvender Antenna som deres betroede mobilpartner. Antenna er stiftet i 1998, har hovedkvarter i Jersey City, New Jersey, USA og har kontor over hele verden.
Se mere på www.antennasoftware.com og følg os på Twitter på @AntennaSoftware.