Gør logistik til et salgsvåben

Industrivirksomheder møder udfordringer i form af stadig større kompleksitet og smallere marginer, og specielt virksomheder med globale forretninger mærker presset. Alle organisationer står over for en udfordring med at forenkle arbejdsprocesser og kunne udnytte nye muligheder. I Consafe Logistics bruger vi de nye teknologier til at hjælpe vores kunder til at få den rette balance og øge salget.

Henrik Nielsen

Chauffører er den skjulte resurse

Forestil dig at have en salgsstyrke så stærk og talrig, at det ville kunne lade sig gøre at mødes med alle kunder face-to-face hver uge. Forestil dig at have en salgsstyrke, der besidder et indgående kendskab til kundernes købemønstre. Og forestil dig så, at dette serviceniveau ikke betyder øgede omkostninger.

Henrik Nielsen, Sales Manager, Consafe Logistics, mener, at den nye salgs- og marketingstyrke ligger lige for fødderne af ledelsen: "Udstyret med den rigtige teknologi er leveringschauffører i stand til at være mere involveret i salgsprocessen".

Traditionelt er leveringsopgaven begrænset til at flytte varer fra lageret ud til kunden. Men, siger Nielsen, nye mobile systemer kan udvikle chauffører til at blive en stærk salgsstyrke uden de store omkostninger. "Leveringschaufførerne har face-to-face kontakten med kunderne. De mødes jævnligt. De kender købemønstrene. Og med den rette støtte kan de spotte nye muligheder", siger han. Mobile løsninger er nøglen til at forandre leveringschauffører til professionelle salgs - og marketingmedarbejdere. Den samme mobile platform, der gør dem i stand til at håndtere distributionen effektivt, kan også levere vital information relateret til kundens ordrehistorik og levere forslag til beslægtede produkter og services, der passer til køberprofilen. Udstyret med denne information kan chaufføren starte en samtale med kunden for bedre at forstå og dække kundens behov.

Tilmed kan hver chaufførs mobile enhed forsynes med et træningsmodul med e-learning moduler leveret overalt og til alle tider for at hjælpe i oplæringen af chaufførernes udvidede rolle.

Carlsberg projektet

For kort tid siden demonstrerede Consafe Logistics effektiviteten af de mobile enheder ved at supportere både et direkte lager leveringssystem (DSD) og chauffør initierede salgsaktiviteter hos Carlsberg Group.

Carlsberg Group, et af de førende bryggerier i verden med en stor portefølje af øl og andre drikkevarebrands, havde indgået en kontrakt med Consafe Logistics i forhold til at udvikle et mobilt system, der skulle være i stand til at supportere 1.500 brugere i seks europæiske lande. Systemet gjorde det muligt for brugerne at overvåge transporten og distributionen af produkter fra lageret til butikken og betød hurtigere leveringstider og ingen tidstunge papirprocesser.

"Vi søgte en løsning, der kunne reducere time-to-market i vores DSD netværk", forklarer Claus Jensen, Supply Chain rådgiver for Carlsberg IT A/S. "Vi vil være i stand til at måle distributionsflowet på alle tidspunkter og håndtere afvigelser og utilsigtede hændelser i realtid”, siger Jensen om brugen af det nye system."

Systemet til Carlsberg var bygget på en cloud-baseret SaaS (Software as a Service) løsning, der bruger Antenna AMP platformen, som for nylig var valgt af Gartner som den førende MEAP (Mobile Enterprise Application Platform). Systemet er designet til at kunne samarbejde med Carlsberg SAP ERP system, det mobile system vil reducere international administration og serviceniveau og give et lavere TCO (Total Cost of Ownership) end deres forrige løsning. Ved at være cloud baseret medfører SaaS modellen, at Carlsberg ikke behøver at bekymre sig om implementering eller servicering af systemet.

En redefinering af salgsopgaverne

Med det nye system er Carlsberg og Consafe Logistics i gang med at udforske nye måder at bruge den mobile logistikplatform til at skabe nye salgsmuligheder inden for supply chain området.

"Carlsberg ser potentialet og efterspørger en række salgsfunktioner, der skal bygges ind i det transportable leveringssystem", siger Nielsen. "Vi ser på tingene som specielle salgsmuligheder og skræddersyede salgskampagner, der bruger historiske data til at forudsige kundernes behov og interesser."

Ultimativt vil denne type system supportere et niveau af service til kunderne, forudser Nielsen. "I dag er chaufførens rolle inaktiv. Denne type mobil platform giver plads til en mere proaktiv rolle, hvor chauffører får nye færdigheder og får adgang til mere information".

Fusionen imellem salg og logistik er en ny trend, der allerede har gjort sig bemærket. Med prominente spillere som Carlsberg Group, der er pioner i forhold til nye måder at sælge via forsyningskæden, så kan chaufførers rolle ændre sig markant i nær fremtid såvel som logistikfunktionen i større organisationer.

"Traditionelt ser supply chain afdelingen kun sig selv som en leveringsenhed”, siger Nielsen. ”Det vil dog ikke være tilfældet meget længere."

Bedste fremgangsmåder

Hvad er nogle af nøgleovervejelserne for virksomheder, der er interesseret i at udvikle salgspotentialet i deres forsyningskæde? Nedenstående er læringsområder fra Carlsbergs projektet:

1. Gør det fremtidssikret.

Hvis du investerer i en mobil løsning, der supporterer både salgs- og logistikfunktioner, så vælg en platform, der er bygget til at holde også i fremtiden. Vi byggede Carlsbergs løsning på Antenna AMP platformen, som er gennemarbejdet og afprøvet af respekterede teknologi eksperter.

2. Tænk kreativt.

For at få det bedste ud af din mobile løsning, så tænk uden for din organisations eksisterende jobbeskrivelser. I dag gør e-learning værktøjer det meget lettere at udnytte mobil oplæring, der hjælper medarbejdere ind i deres nye arbejdsfunktioner.

3. Tag det roligt.

Selvom du ved, at dit system vil give dig ”plads til at vokse”, så behøver du ikke at vokse for hurtigt. Udarbejd en plan, der tillader udnyttelse af nye funktioner trin for trin for at give medarbejdere tid til at absorbere ny information og afprøve nye værktøjer.

2013-05-24
Information
Vi vil gerne høre fra dig!
Contact us
Nyhedsbrev
INSPIRATION! Vi leverer løbende inspirerende, dybtgående artikler og nyheder om logistik, mobilitet og relaterede emner. Abonner nu for at få de mest interessante oplysninger direkte i din indbakke - uden beregning, seks gange om året.
Tilmeld
Følg os
Slutte dig til os i vores sociale medier kanaler og få de seneste i dit eget flow.