Fra tre tons til under ét gram – Astro WMS styrer det hele på Lemvigh-Müllers lager for elteknik

Lemvigh-Müllers centrallager for elteknik i Odense har altid leveret en pæn produktivitet og kvalitet, men transparens og udviklingsmuligheder var hæmmet af en forældet it-styring. Lageret valgte derfor at implementere Astro WMS, som har givet en helt ny transparens og helt nyt grundlag for at udvikle processer og organisation på lageret.

Der summer af liv og optimeret udnyttelse af både m2 og m3 på det 25.000 m2 store lager. Det kunne måske lede tankerne ind på at befinde sig indvendigt i en dynamisk myretue, hvor der tydeligvis er systematik og mening i det tilsyneladende kaos. Der er gange overalt på lageret og i flere niveauer med masser af trapper, conveyeor-bånd og ikke mindst energiske lagermedarbejdere, der indlagrer, plukker eller pakker – mange af dem med voice-udstyr og alle med engagement i blikket. Der er lean-tavler med visuelle måltal og farvede prioriteringer i alle zoner, så de mange midlertidige medarbejdere, der er beskæftiget på lageret kortere tid fx i arbejdsprøvning, hurtigt kan indtage en rolle.

LMMange varer og forskellige behov

Lemvigh-Müllers centrallager for elteknik i Odense har et komplekst og omfattende varesortiment på 130.000 varenumre, hvor 30.500 er lagervarer. Det er et kringelkroget lager, der er vokset ved knopskydning gennem cirka 25 år. På grund af de mange forskellige varegrupper er det opdelt i fem zoner samt varemodtagelse og forsendelse, der anvender forskellige opsætninger og værktøjer. Lageret er spækket med funktionaliteter og varer, der spænder fra seks meter lange gitre til komponenter på få millimetre. 

Det leverer ordrer, der er bestilt inden klokken 18 næste dag, og hvis kunden har valgt natdistribution, er det levering inden kl. 07 næste morgen. Det er relativt manuelt, har i snit cirka 11.000 pluk per dag og servicerer mange forskellige målgrupper. Nogle kunder bestiller flere paller af den samme vare, andre bestiller måske bare to stikkontakter.

Lageret i Odense har altid leveret gode præstationer på både produktivitet og kvalitet på trods af en it-styring, der stammer fra 1986 og var teknisk forældet. ”Vi indførte Astro WMS for knap ét år siden, og det har givet os et helt nyt indblik i lagerets præstationer. Vi kan se, at det, vi tidligere har gjort her på lageret, som er et relativt gammelt og manuelt lager, slet ikke har været så dårligt, når vi sammenligner med andre lagre i branchen”, fortæller Steffen Rasmussen, logistik kompetencechef. Og tilføjer:

Bedre transparens åbner muligheder

”Men Astro WMS tilbyder helt nye muligheder for, at vi kan tænke nyt og udvikle os. Vi arbejder meget med lean og selvstyrende grupper, og det var blevet svært for os at flytte produktivitet og kvalitet mere, fordi vi simpelthen ikke havde data og slet ikke i realtid. Vi er et meget differentieret lager med et ekstremt bredt varesortiment og mange opsætninger, så vi har valgt at tilpasse Astro WMS til vores processer. Hvis mange virksomheder med Astro WMS kører med en 80 procent standardløsning, så kører vi nok med en 80 procent tilpasset løsning. Systemet er ekstremt fleksibelt, og mange af tilpasningerne kan vi selv foretage”.

LM

Steffen Rasmussen lister en række produktivitetsgevinster ved indførsel af Astro WMS:

  • Dobbeltkontrol af ordrer er reduceret til én kontrol med vægt.
  • Plukker nu direkte i forsendelseskassen.
  • Muligheder for nye strategier for pluk, varemodtagelse, opsortering etc.
  • Realtidsovervågning af præstationer.
  • Cyklisk vareoptælling versus årlig status der tidligere tog 2-3 dage.
Han supplerer med gevinster for kvaliteten:
  • Voice pluk giver færre plukfejl og mere sikkert arbejdsmiljø, fordi hænderne er frie.
  • Færre forsendelsesfejl.
  • Mulighed for at optimere bemandingsplanlægning.
  • Selvbetjent konfigurering med høj brugergrad.

Big bang implementering

Lemvigh-Müller valgte at implementere systemet ved en big bang implementering frem for en gradvis implementering over længere tid. Forberedelserne til implementeringen blev gjort grundigt med en projektgruppe på op til 25 mand med bred medarbejderinddragelse fra både Lemvigh-Müller og Consafe Logistics. Forløbet strakte sig over nogle måneder fra slutningen af 2013 til starten af 2014 med idriftsættelse i april måned 2014. Forarbejdet bestod blandt andet i proceskortlægninger, som vi delte op i tre områder, nemlig modtagelse, lager og forsendelse. ”Det gjorde vi for at forenkle arbejdet og for at dedikere procesansvarlige til de enkelte områder”, fortæller Steffen Rasmussen.

Arbejdet bestod også i opmåling og revurdering af lokationer, opsætning af SAP og Astro WMS, interfaces til SAP, grundig test og uddannelse af medarbejdere i brug af systemet samt ikke mindst funktions- og volumentest af systemet inden implementering for at sikre, at det kunne følge med alle driftsforhold.

”Da vi gik i drift, skete det med 9.000 ordrelinjer per dag fra første dag. Vi oplevede nogle få mindre fejl, men det er ikke noget, vores kunder har mærket til. Vi har samtidig med indførsel af Astro WMS også indført en hel del ny hardware. Vi har gjort meget ud af at teste hardware og inddrage medarbejderne så meget og så tidligt som muligt. Det har bevirket, at vi har opfanget og korrigeret de fleste hardware-problemer inden, vi gik i drift”, fortæller Steffen Rasmussen.

2015-04-07
LM

Resultater

Lemvigh-Müllers forventninger til gevinster af implementering af Astro WMS per primo 2016 er:

  • halvering af fejl fra 40 til 20 fejl om dagen, og
  • dermed en kvalitet på ca. 99,8%, samt
  • generel effektivitetsstigning på 5-10%.
LM

Fakta om Lemvigh-Müller

Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist for professionelle kunder og er divisioneret i to divisioner, der i daglig tale omtales ”Teknik” og ”Stål”. Teknik-forretningsområdet servicerer installatører og industri med tekniske artikler inden for vvs, el, maskiner etc., og det andet leverer stål og metaller. Virksomheden omsatte i 2013 for 5,3 milliarder kroner, beskæftiger cirka 1200 medarbejdere, har 23 butikker og tre centrallagre fordelt på Odense, Kolding og Randers.

Information
Vi vil gerne høre fra dig!
Contact us
Nyhedsbrev
INSPIRATION! Vi leverer løbende inspirerende, dybtgående artikler og nyheder om logistik, mobilitet og relaterede emner. Abonner nu for at få de mest interessante oplysninger direkte i din indbakke - uden beregning, seks gange om året.
Tilmeld
Følg os
Slutte dig til os i vores sociale medier kanaler og få de seneste i dit eget flow.