Rema 1000

REMA1000 presser priserne ved at styrke logistikken

Alle virksomheder inden for FMCG vil skrive under på, at den eneste måde at få succes i et benhårdt marked er gennem strømlining af logistikken. Den norske detailkæde REMA 1000 har opnået markante besparelser ved at introducere et automatisk palletransportanlæg og voice picking på alle lagre.

100 % oppetid

REMA distribusion, som er REMA 1000’s logistikdivision, har i mere end 20 år arbejdet tæt sammen med Consafe Logistics om at drive og udvikle lagerprocesser med base i et warehouse management system (WMS) fra Consafe Logistics. Detailkæden har løbende opgraderet system og procedurer for konstant at forbedre resultater i alle dele af forsyningskæden. REMA har seks lagre i Norge, i denne artikel ser vi nærmere på to af dem, nemlig lageret i Stavanger, der gør brug af manuel plukning samt lageret i Trondheim, der har installeret et palletransportanlæg til at transportere alle tørvarer rundt på lageret.

En af REMA’s primære gevinster ved deres WMS er oppetiden på 100 %. ”Det er ekstremt vigtigt for os, at vi kan forsyne butikker med varer så effektivt og billigt som muligt. WMS giver os total pålidelighed, og det gør det muligt for os at koncentrere kræfterne på at strømline vores distributionsflow and løbende optimere effektiviteten”, fortæller Narve Lyder Carlsen, IT Manager, REMA Stavanger.

Mens Stavanger-lageret gør brug af manuel pluk, bliver 30 % af vareflowet i Trondheim udført af et palletransportanlæg. Begge systemer bliver styret af WMS.

remaPalletransportanlægget transporterer alle tørvarer. Det stabler alle indgående paller og genopfylder automatisk 270 plukstationer. Alle pluk foregår manuelt, men hvis en butik bestiller en fuld palle med varer fra én leverandør, pakker palleanlægget automatisk den pågældende palle. "Vi har oplevet en bedre tilbagebetaling end forventet på palletransportanlægget", fortæller Gunnar Pedersen Lian, logistikchef på Trondheim-lageret og tilføjer: "Vi havde valget mellem at anvende en automation manager fra Swisslog eller automation manager funktionen i WMS fra Consafe Logistics. Vi valgte at integrere med Consafe Logistics’ automation manager, og det betød, at vi sparede omkostninger. Vi vidste, at Consafe Logistics allerede havde erfaringer med at integrere til Swisslog, og vi oplevede meget få problemer med kommunikationen mellem de to systemer".

Palletransportanlægget reducerer behovet for mandetimer og truck-chauffører, færre medarbejdere og færre trucks flytter nu flere paller rundt på lageret.

Pick-by-voice fjerner fejl

Alle REMAs lagre anvender pick-by-voice, og de to lagre, som er interviewet, rapporterer begge om, at den markante minimering af fejl er den klart største gevinst. Pick-by-voice og tilhørende kontrolprocedurer for at sikre korrekt pluk har medført, at plukkvaliteten nu er tæt på 100 % på tværs af virksomheden.

Stavanger-lageret har målt en forbedring af totaleffektivitet på 15 %, hvilket svarer til tre minutters hurtigere gennemløbstid per plukopgave. Lagercheferne for begge lagre er enige om, at evnen til at plukke den rette vare første gang sparer mange penge. Men gevinsterne har ikke form af højere effektivitet. "Plukkerne har begge hænder frie, og det betyder, at de kan foretage løft på en ergonomisk mere hensigtsmæssig måde. Arbejdsmiljøet er bedre, fordi der er mindre støj", fortæller Gunnar Pedersen Lian og supplerer: "Det er mere effektivt, tilbyder et bedre arbejdsmiljø for plukkerne, og plukkvaliteten er højere."

Løbende beslutningstagen

Begge lagre peger på, at den beslutningsstøtte, WMS tilbyder, er afgørende for at forbedre den operationelle effektivitet. "Vi kan se, hvor mange varer, vi skal plukke inden for de næste få timer. Vi skal pakke lastbiler før en bestemt tidsfrist, og vi ved hvor mange varer, der er på hvert område", fortæller Gunnar Pedersen Lian og tilføjer: "Jeg kan se, hvad hver enkelt plukker foretager sig, og kan anvende systemdataene til at gøre plukkere mere effektive. Det er et glimrende system til at planlægge og en stor hjælp til at nå vores mål. Vi kan hurtigt se det, hvis vi får behov for at tilkalde ekstra mandskab for at klare byrden en specifik dag".

Narve Lyder Carlsen er enig: "Vi kan trække rapporter ud om alle aktiviteter på lageret og anvende dem til løbende beslutningstagen. Vi kan se, hvordan et område klarer sig og hvordan individuelle medarbejdere præsterer. Det er hurtigt at skabe sig et overblik, og det er let for medarbejdere at lære at anvende systemet. Det sidste gør det nemmere at hyre og indkøre nye medarbejdere".

"Warehouse management systemet er meget stabilt, og vi har meget lidt nedetid. Vi kører 24 timer fem dage om ugen, og vi har konstant fuld kontrol med vareflowet", fortæller Gunnar Pedersen Lian.

Effektivitet på hele lageret

Det er meget nemt for it- og logistikledelsen at trække alle de data ud, som de har behov for i KPI-målingerne. "Takket være WMS har vi et præcist billede af effektiviteten for plukkere og trucks. Truckchauffører bliver målt på, hvor mange palleoverførsler, de foretager per time og dag", fortæller Gunnar Pedersen Lian: "Palletransportanlægget fjernede en masse palleoverførsler i Trondheim. Anlægget har den samme kapacitet på en time, som truckchaufførerne havde på en dag".

Samarbejde om løbende forbedringer

REMA står over for det klassiske dilemma om at udvide sin drift uden at have pladsen til at udvide lagerareal. Det tætte samarbejde med Consafe Logistics gør REMA i stand til at udvikle processer og værktøjer, der optimerer flow og løse alle de udfordringer, der løbende opstår.

"Udover at vi har stort set daglig kontakt, har vi også ledelsesmøder med Consafe Logistics for at diskutere forbedringer hver tredje uge. Det er vores måde at blive den mest konkurrencedygtige virksomheder i vores felt på", siger Narve Lyder Carlsen.

"En af vores største fordele er, at vi er fuldstændig autonome. Vi kan foretage alle de ændringer, vi ønsker, uden behov for at rapportere til bestyrelsen. På den måde er vi i stand til at holde os skarpe, reagere hurtigt på ændringer og anvende logistik til at vinde kampen om butikskunderne."

Fem læringer for logistics excellence

  1. Invester i et fleksibelt WMS, som kan håndtere fremtidig automation.
  2. Implementer voice picking for at eliminere plukfejl.
  3. Reager på information med det samme.
  4. Få jer en sparring partner, der kan bidrage til at håndtere udfordringer efterhånden, som de opstår.
  5. Gør det muligt for it- og logistikledere at foretage de nødvendige ændringer uden, at de først skal søge om tilladelse i topledelse eller bestyrelse først.
2012-06-03

REMA 1000

REMA 1000 opererer mere end 500 butikker over hele Norge. Deres forretningsmodel er at tilbyde fødevarer til konkurrencedygtige priser. Al logistik er kontrolleret af REMA Distribusion, der arbejder konstant for at forbedre logistikken på tværs af hele gruppen.

Information
Vi vil gerne høre fra dig!
Contact us
Nyhedsbrev
INSPIRATION! Vi leverer løbende inspirerende, dybtgående artikler og nyheder om logistik, mobilitet og relaterede emner. Abonner nu for at få de mest interessante oplysninger direkte i din indbakke - uden beregning, seks gange om året.
Tilmeld
Følg os
Slutte dig til os i vores sociale medier kanaler og få de seneste i dit eget flow.